Nu også elegante pejseindsatse til gas…
Et helt nyudviklet sortiment af gaspejse til indbygning er det nyeste bud fra danske RAIS på nem fyring og hurtig varme og hygge til den moderne bolig.
Og det vel at mærke i et eksklusivt design. Strømlinet, elegant, enkelt. Bemærk de meget store glasflader og de stilrene rammer i sort eller rustfri stål.
Både ved nybyggeri, ombygning og udskiftning vil RAIS have et bud på den ovn, der akkurat matcher de tanker, man står med:
- Frontmodellen fås i flere bredder helt op til godt halvanden meter.
- Hjørnemodellen fås i flere størrelser og både til venstre- eller højrehjørne.
- Tunnelovnen viser flammer til to rum samtidig.
- Med glas til tre sider kan man skabe masser af ild som midtpunkt i boligen.
- Som rumdeler med to lange sider og én smal byder ovnen på endnu flere indretningsmuligheder.
Serien hedder RAIS Visio Gas. Den er skabt med brug af keramiske brændestykker og reflekterende glassten. Dertil kommer, at man kan tilvælge en indre beklædning i sort spejlglas. Det giver en smuk spejling af flammebilledet.
Med en brændeovn, der bruger gas, får man en i særklasse nem og behagelig fyring i hverdagen. På fjernbetjening, smartphone eller tablet tænder man med et enkelt klik. Og man justerer lige så nemt varmen og flammebilledet via en trinløs skala.
RAIS Visio Gas kan bruges til både naturgas, bygas, biogas og flaskegas.
– Brændeovn med gas er en ny måde at tænke brændeovn på. Man skal faktisk omstille sig en lille smule for helt at forstå, hvor nemt og bekvemt det kan blive til hverdag, siger Ann Charlotte Wellejus, marketingsansvarlig hos RAIS.
Og hyggen og varmen er selv sagt den samme som fra en træfyret ovn… Bare nemmere, hurtigere og mere, ja, lad os sige ”convenient”.
Keramisk brænde, LED-lys og gløder sikrer et autentisk flammebillede.